Typisk mig! Det der skulle have været lidt hjælp til pynt af én enkelt cupcake, endte på en eller anden mystisk måde med det her:
Da jeg først kunne komme i gang kl 20 (inkl planlægning og indkøb), så blev det altså bare købte kakaolagkagebunde med Baileys Fromage og Jordbærcreme. Opskriften på Baileys Fromage er fra Hendes Verden:
Baileys Fromage:
4 blade husblas
50 g hvid choklade
1 dl Baileys
4 pasteuriserede æggeblommer
2 spsk. sukker
3 dl piskefløde
100 g mørk chokolade
Udblød husblassen i koldt vand i ca. 10 min.
Smelt husblassen i mikroovn eller over vandbad i det vand, der følger med. Hak hvid chokolade fint, og smelt den i mikroovn eller over vandbad. Rør Baileys i husblassen, og rør det i den hvide chokolade.
Pisk æggeblommerne cremede med sukker. Rør chokoladeblanding og æggeblanding sammen. Pisk fløden til skum, og vend det i. Vend hakket, mørk chokolade i. Sæt fromagen i køleskabet, og den er klar til at komme i kagen når den er tyknet (10-15 min).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar