lørdag den 26. marts 2011

Nødder, nødder, nødder....

Når man køber nødder i tide og utide, fordi man ikke lige kan huske hvilken slags man har til at ligge hjemme i skabet, så kan det ske, at man lige pludselig skal have brugt en masse nødder, før de bliver for gamle...

Denne gang fik jeg lavet et efter omstændighederne godt indhug i nøddelageret (i virkeligheden kan jeg altså ikke se at nøddebestanden er dalet overhovedet) ved at bage Brownies med Blank Chokoladefrosting.




Opskriften er fra en meget gammel Betty Crocker kogebog, som jeg har arvet af min mor.

Brownies:

100 g mørk chokolade
150 g smør
450 g sukker
4 æg
1 tsk vanilieessens
155 g mel
1 tsk bagepulver
1 tsk salt
2,5 dl hakkede nødder.

Smelt chokolade og smør i en stor gryde over svag varme. Fjern gryden fra varmen og pisk sukker, æg og vanilie i. Rør resten af ingredienserne i dejen og fyld den i en smurt form (ca 35x25cm). Glat dejen ud og bag den ved 175 grader i ca 30 min eller indtil dejen trækker sig væk fra siden af formen. Undgå at overbage den.
Kagen køles lidt af og skæres i ca 32 stykker. Vent med at skære kagen til den er godt afkølet, hvis du skal have frosting på, da den så skal smøres med frosting inden du skærer - og frostingen skal jo helst ikke smelte :)

Blank Chokoladefrosting:

3 spsk smør
75 g mørk chokolade
250g flormelis
1/4 tsk salt
80 ml mælk
1 tsk vanilieessens

Smelt smør og chokolade i en gryde over svag varme. Tilsæt resten af ingredienserne og pisk indtil cremen er glat. Sæt gryden i en skål med is-vand (eller bare meget koldt vand), og fortsæt med at piske indtil cremen er smørbar.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar